Tandlæge lampe
0

Visdomstænder eller ej

Har du fået tjekket dine visdomstænder for nylig? Hvert halve år eller hvert år bliver man indkaldt til tandlægen for at få lavet et rutinetjek. Det er forskelligt om folk skal komme hvert halve år eller en gang om året. Dette vurderer tandlægen ud fra tændernes tilstand. De fleste mennesker får visdomstænder i løbet af teenagealderen. Det er forskelligt om folk er plaget af visdomstænderne, da det bl.a. afhænger af, hvor meget plads man har til dem. Tandlægen anbefaler altid, at man får dem fjernet hurtigst muligt, hvis man er plaget af dem eller ikke har plads til dem i mundhulen. Har du de mindste tegn på smerte, så er det en god ide, at kontakte tandlægen.

Værd at vide om visdomstænder:

Det er meget forskelligt hvor mange visdomstænder man får. Nogen får alle fire, imens andre kun får en eller to. Der er også nogen som er så heldige slet ikke at få dem. Tandlægen anbefaler altid at få taget røntgenbilleder af tandsættet for at se, hvordan det ser ud med visdomstænderne. På denne måde kan tandlægen bedre vurdere om visdomstænderne kan blive eller om de skal fjernes. Samtidig kan man kontrollere om der overhovedet er visdomstænder på vej, da det ikke er alle mennesker, som får visdomstænder.

Det er vigtigt, at du hyppigt kommer til tandlægen for at få kontrolleret dine visdomstænder. Hvis dine visdomstænder ligger godt begravet i kæben og ikke er til gene, så er der ikke nogen grund til at fjerne den. Hvis visdomstænderne udgør en form for gene, så som betændelse omkring kronen, forhindring af normalt sammenbid eller huller i visdomstanden, så vurderes det, at visdomstanden skal fjernes. Man får normalt lokalbedøvelse når tanden skal fjernes, da det kan være yderst smertefuldt. Det er meget forskelligt hvor ondt man har efterfølgende. Normalt får man udleveret smertestillende og i værste tilfælde kan man supplere med morfin, hvis man har meget ondt.

Plej dine visdomstænder med omhu:

Visdomstænderne sidder placeret bagerst i mundhulen og kan dermed være svære at få børstet grundigt. Det er vigtigt, at man kommer helt ind bagi og får børstet omkring visdomstænderne, da dette kan være med til, at man ikke får huller i tænderne eller paradentose omkring tanden. Hvis man ikke får børstet i krogene omkring tanden, så risikerer man, at bakterierne stortrives og dermed kan lave en masse ravage. Det er vigtigt, at bruge tandtråd, så man kan få fjernet madrester imellem tænderne. Det kan være svært at få tandbørsten til at tage det hele, så derfor er tandtråd godt at bruge også. En god mundhygiejne er også med til at holde bakterierne væk. På apoteket kan man købe produkter til munden således, at munden kan skylles ordentligt igennem og blive renset.

Det er vigtigt, at du er opmærksom på, om der er tegn på problemer med dine visdomstænder. Symptomer som ømhed, smerte, hævelse, rødme og dårlig ånde kan være tegn på, at der er problemer med visdomstænderne. Jo hurtigere man opdager problemet, jo hurtigere kan problemet blive løst.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *