kosttilskud
0

Kosttilskud kan hjælpe dig med at forblive sund og rask

At vi danskere gerne vil leve og spise sundt virker måske selvindlysende for de fleste, men rent faktisk skal vi ikke specielt mange årtier tilbage for at finde en tid hvor langt de fleste danskere var fløjtende ligeglade med hvad mad der var sundt og hvad der ikke var. I gamle dage var det ikke altid man var garanteret at kunne få mad på bordet hver dag, og af den grund gav det sig selv at man spiste det man kunne få fat i, uden at tænke videre over om der måske fandtes sundere alternativer.

En af de primære grunde til at sundhed betyder så meget for os i dag er at vi er blevet meget klogere på hvad kroppen skal bruge for at kunne forblive frisk og rask så længe som muligt. Vi ved hvilke ”byggesten” kroppen består af samt hvordan disse påvirker kroppen og dens funktion. Men på trods af denne viden er der alligevel mange der ikke får de byggesten deres krop har brug for gennem maden. Af den grund er der mange der vælger at tage kosttilskud, så de er sikre på at deres krop får alt det den skal bruge for at forblive sund og rask.

Hvad er kosttilskud?

Kosttilskud er ifølge ordbogen defineret som mineraler, vitaminer og andre næringsstoffer som tages som et tilskud til den daglige kost. I de fleste tilfælde kommer kosttilskud i form af piller eller kapsler som tages oralt, typisk i forbindelse med et måltid.

Kroppen er en kompliceret maskine, og den skal bruge de rigtige reservedele og det rigtige brændstof for at fungere. Noget af det er den selv i stand til at producere, men der er også nogle ting den ikke selv kan danne. Dette gælder for eksempel nogle enkelte aminosyrer. Disse aminosyrer som skal indtages gennem kosten eller gennem kosttilskud kaldes for ”essentielle aminosyrer”, da det er livsnødvendigt for os at vi sørger for at få indtaget dem udefra fordi vi netop ikke selv kan danne dem.

Vil du vide mere om kosttilskud? Så læs guides og anbefalinger om de forskellige produkter her.

Vitaminer og mineraler som kosttilskud

Mange kosttilskud indeholder desuden diverse vitaminer eller mineraler. Vitaminer er komplekse organiske forbindelser, og ligesom med de essentielle aminosyrer er kroppen ikke i stand til selv at danne nok af disse vitaminer. De skal af den grund indtages gennem kosten eller som kosttilskud for at kroppen kan fungere. Vitaminer har mange forskellige vigtige anvendelser i kroppen, og det er derfor vigtigt at få den rette mængde vitaminer for at kroppen kan fungere korrekt. Endeligt er der mineraler, som kroppen heller ikke selv kan danne. Det jern der er i vores blod og det calcium vi har i vores knogler er vi af den grund også nødt til at indtage gennem vores kost eller som kosttilskud.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *